Hvad er energimærkning?
Energimærkning er en officiel vurdering af, hvor meget energi en bygning bruger til opvarmning, ventilation og varmt vand. Vurderingen udføres af en certificeret energikonsulent, som gennemgår bygningens konstruktion, isolering, vinduer og varmeanlæg.
Resultatet er et energimærke på en skala fra A2020 (bedst) til G (dårligst) — den samme type skala du kender fra hvidevarer. Mærket er gyldigt i 10 år fra udstedelsesdatoen.
Energimærket indeholder desuden en rapport med konkrete forbedringsforslag, der viser hvad du kan gøre for at sænke energiforbruget og løfte boligens energiklasse.
Energimærke-skalaen: Fra A2020 til G
Skalaen rangerer bygninger fra de mest energieffektive til de mindst effektive. Her er, hvad de enkelte klasser betyder:
A2020, A2015 og A2010 — Lavenergi
Bygninger med energimærke A har det laveste energiforbrug. Underkategorierne angiver, hvilke bygningsreglementer boligen lever op til:
- A2020 — Frivillig lavenergiklasse. Meget lavt energiforbrug, typisk med solceller, varmepumpe og mekanisk ventilation med varmegenvinding.
- A2015 — Overholder Bygningsreglement BR15 eller BR18.
- A2010 — Overholder Bygningsreglement BR10.
Alle nyopførte bygninger fra 2021 skal som minimum opfylde energiklasse A2020.
B og C — God energistandard
Boliger med energimærke B eller C har et relativt lavt energiforbrug. Det er typisk nyere huse fra efter 2000 eller ældre huse, der er gennemgribende energirenoverede med fx ny isolering, nye vinduer og moderne varmeanlæg.
D og E — Gennemsnitlig energistandard
Mange danske boliger fra 1960–1990 ligger i denne kategori. Boligen fungerer, men der er typisk potentiale for energiforbedringer som efterisolering af loft og ydervægge eller udskiftning af varmekilden.
F og G — Dårlig energistandard
Bygninger med energimærke F eller G har et meget højt energiforbrug. Det er ofte ældre huse opført før 1960 uden nævneværdig isolering og med forældede varmekilder som oliefyr eller ældre gasfyr.
Vigtigt at vide
Mere end 75% af Danmarks 1,5 mio. enfamiliehuse er opført før 1980. Ud af de 600.000, der er energimærket, har 60% et energimærke i de dårligste klasser fra D til G.
Hvornår er energimærkning lovpligtigt?
Energimærkning er lovpligtigt i følgende situationer:
Ved salg af bolig
Sælger er forpligtet til at have et gyldigt energimærke, inden boligen annonceres til salg. Energimærket skal fremgå af salgsannoncen. Har du ikke et gyldigt energimærke, kan du risikere en bøde.
Ved udlejning
Alle boliger, der udlejes i mere end 4 uger ad gangen, skal have et gyldigt energimærke. Energimærket skal udleveres til lejeren.
Ved nybyggeri
Alle nyopførte bygninger skal energimærkes. Siden 2021 er kravet, at nye bygninger som minimum skal opfylde energiklasse A2020.
Undtagelser fra kravet
- • Fritliggende bygninger under 60 m²
- • Sommerhuse (herunder sommerhuse til udlejning)
- • Fredede bygninger
- • Udlejning i højst 4 uger pr. udlejning
Hvad koster energimærkning i 2026?
Prisen for energimærkning af boliger under 300 m² er reguleret af Energistyrelsen med et maksimumhonorar. Fra 1. januar 2026 er maksimumhonoraret blevet nedsat med 339 kr. i forhold til 2025.
Priseksempler for boliger
| Boligstørrelse | Prisinterval |
|---|---|
| Lejlighed (under 100 m²) | 1.000 – 4.000 kr. |
| Mindre hus (100–200 m²) | 4.000 – 7.000 kr. |
| Større hus (200–300 m²) | 6.000 – 8.478 kr. |
| Ejendomme over 300 m² | Fri prisdannelse |
For boliger under 300 m² ligger det lovbestemte prisloft i 2026 på maks 8.478 kr. Prisloftet reguleres årligt pr. 1. januar efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Tip: Indhent altid flere tilbud. Prisen varierer mellem udbydere, og mange tilbyder pakkeløsninger sammen med tilstandsrapport.
Energimærket og din boligværdi
Energimærket har direkte indflydelse på din boligpris. Tal fra danbolig viser markante prisforskelle mellem boliger med gode og dårlige energimærker.
Energimærke A eller B
3.291.000 kr.
Gennemsnitlig salgspris for 140 m² hus
37% over gennemsnittet
Energimærke F eller G
1.669.000 kr.
Gennemsnitlig salgspris for 140 m² hus
30% under gennemsnittet
Værdi pr. forbedring
Salgsprisen stiger i gennemsnit med ca. 500 kr. pr. m² for hvert bogstav energimærket forbedres. For et hus på 140 m² svarer én forbedring (fx fra E til D) til en potentiel værdistigning på ca. 70.000 kr.
Vigtig nuance
Boliger med gode energimærker er ofte også nyere bygninger, og alene af den grund har de en højere markedsværdi. Hele prisforskellen skyldes altså ikke kun energimærket — men det spiller en væsentlig rolle, særligt i provinsen, hvor grundprisen udgør en mindre del af den samlede købspris.
Nye EU-krav: EPBD og hvad det betyder for dig
EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD) stiller nye minimumskrav til energimærkningen af bygninger i alle EU-lande — også Danmark. Kravene indfases gradvist og vil påvirke millioner af danske boligejere.
Tidsplan for boliger
| Årstal | Krav |
|---|---|
| 2030 | Alle boliger skal have minimum energimærke E |
| 2033 | Alle boliger skal have minimum energimærke D |
| 2030 | Alle nyopførte bygninger skal være klimaneutrale |
Krav til reduktion af energiforbrug
- Minimum 16% pr. m² i 2030 (ift. 2020)
- Minimum 20–22% pr. m² i 2035 (ift. 2020)
Offentlige bygninger strammes først
- 2027: Minimum energimærke E
- 2030: Minimum energimærke D
Ny dimension: Indeklima
Energimærkningen skal fremover også omfatte en vurdering af indeklimaet i bygningen, herunder forslag til forbedringer. Det betyder, at energimærket bliver et bredere kvalitetsstempel for hele bygningens ydeevne.
Hvad det betyder i praksis
Med 60% af de energimærkede danske enfamiliehuse i kategori D til G, vil et stort antal boligejere i de kommende år stå over for et valg: energirenovér boligen eller acceptér en lavere markedsværdi. Jo hurtigere du handler, jo bedre position står du i — både økonomisk og lovgivningsmæssigt.
Sådan forbedrer du dit energimærke
Der er en række tiltag, du kan gøre for at løfte din boligs energimærke. Her er de mest effektive, rangeret efter typisk effekt:
Efterisolering af loft og tag
Varme stiger opad, og op til 30% af varmetabet i et hus sker gennem taget. Efterisolering af loftet er ofte det billigste og mest effektive tiltag. Anbefalingen er minimum 300 mm isolering på loftet.
Isolering af ydervægge
Hulmursisolering eller facadeisolering kan reducere varmetabet markant. For huse med hulmure er hulmursisolering en relativt overkommelig løsning. For massive ydervægge kræves udvendig eller indvendig efterisolering.
Udskiftning af vinduer
Gamle vinduer med enkelt- eller dobbeltglas er en stor kilde til varmetab. Moderne energivinduer med lavemissionsglas og argon kan reducere varmetabet med op til 40% sammenlignet med ældre vinduer.
Varmepumpe som varmekilde
En luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe er markant mere energieffektiv end et olie- eller gasfyr. En varmepumpe kan typisk løfte energimærket med 1–2 klasser og reducere varmeudgifterne med 50–70%.
Solceller
Installation af solceller reducerer det samlede energiforbrug og kan forbedre energimærket. Effekten afhænger af anlæggets størrelse og boligens placering.
Mekanisk ventilation med varmegenvinding
Et ventilationsanlæg med varmegenvinding genbruger op til 90% af varmen fra den luft, der suges ud af boligen. Det giver bedre indeklima og lavere varmeforbrug.
Gyldighed: Hvornår skal du have nyt energimærke?
Et energimærke er gyldigt i 10 år fra udstedelsesdatoen. Pr. 1. september 2017 blev alle eksisterende energimærker automatisk forlænget til 10 års gyldighed — også dem, der oprindeligt var udstedt med 5 eller 7 års gyldighed.
Du skal have nyt energimærke, hvis:
- • Det eksisterende mærke er udløbet, og du vil sælge eller udleje boligen.
- • Du har foretaget ombygning eller ændringer, der påvirker boligens energiforbrug (fx ny isolering, nyt varmeanlæg eller tilbygning).
Du behøver ikke nyt energimærke, hvis:
- • Boligen sælges flere gange inden for gyldighedsperioden — det samme energimærke kan genbruges.
- • Du hverken sælger eller udlejer boligen.
Tip: Du kan slå dit nuværende energimærke op på SparEnergi.dk og se både energiklasse, udstedelsesdato og gyldighedsperiode.
Ofte stillede spørgsmål om energimærkning
Hvad koster det at få sin bolig energimærket?
For boliger under 300 m² ligger prisen typisk mellem 1.000 og 8.478 kr., afhængigt af boligtype og størrelse. Prisloftet reguleres årligt af Energistyrelsen.
Kan jeg sælge mit hus uden energimærke?
Nej. Det er lovpligtigt at have et gyldigt energimærke, når du sælger din bolig. Energimærket skal fremgå af salgsannoncen. Mangler det, risikerer du en bøde.
Hvem betaler for energimærket ved salg?
Det er sælger, der betaler for energimærket.
Skal sommerhuse energimærkes?
Nej. Sommerhuse er undtaget fra kravet om energimærkning — også ved udlejning.
Kan jeg selv forbedre mit energimærke?
Ja. Tiltag som efterisolering, nye vinduer eller skift til varmepumpe kan løfte dit energimærke. Når du har gennemført forbedringer, skal du bestille en ny energimærkning for at få opdateret din energiklasse.
Hvad sker der, hvis min bolig har energimærke G i 2030?
Ifølge EU’s bygningsdirektiv (EPBD) skal alle boliger have minimum energimærke E i 2030. De præcise konsekvenser for danske boligejere er endnu ikke fuldt implementeret i dansk lovgivning, men det forventes, at kravene vil påvirke både salgsmuligheder og markedsværdi.
Opsummering
Energimærkning er mere end bare et papir — det er en nøglefaktor for din boligværdi, dine varmeudgifter og din boligfremtid. Med EU’s nye krav om minimum energimærke E i 2030 og D i 2033 er der god grund til at handle nu.
Brug dit energimærke aktivt: Tjek, hvilke forbedringsforslag rapporten indeholder, indhent tilbud på de mest effektive tiltag, og husk, at et forbedret energimærke ikke kun sænker din varmeregning — det øger også din boligværdi med ca. 500 kr. pr. m² for hver klasse du rykker op.
Du kan slå din boligs energimærke op gratis på SparEnergi.dk eller finde energimærker for alle boliger i Danmark på DinGeo.dk.
Find din næste bolig med DinBoligAgent
Søger du bolig? DinBoligAgent matcher dig automatisk med boliger, der passer til dine ønsker — inklusiv energimærke, beliggenhed, pris og rejsetid til arbejde.
Kom i gang gratisAlle kilder
- • Energistyrelsen – Det viser energimærket (ens.dk)
- • Energistyrelsen – Hvornår skal bygninger energimærkes? (ens.dk)
- • Energistyrelsen – Hvad koster et energimærke? (ens.dk)
- • Bolius – Energimærkning af boliger (bolius.dk)
- • Boligejer.dk – Energimærkning (boligejer.dk)
- • NRGi – Fra A2020 til G: Energimærkningens ABC (nrgi.dk)
- • NRGi – Hvor længe er et energimærke gyldigt? (nrgi.dk)
- • Danbolig – Så meget betyder energimærket for boligprisen (danbolig.dk)
- • Energihjem – Energimærke værdi (energihjem.dk)
- • Bygge.dk – Energimærkning pris 2026 (bygge.dk)
- • Byggefokus – Energimærkning pris 2026 (byggefokus.dk)
- • Green Power Denmark – Nye bygninger klimaneutrale fra 2030 (greenpowerdenmark.dk)
- • Bygtek – EU’s nye bygningsdirektiv (bygtek.dk)
- • Dansk Erhverv – Nye energikrav til bygninger (danskerhverv.dk)
- • Nykredit – Sådan forbedrer du din boligs energimærke (nykredit.dk)
- • Grundfos – Krav til energimærkning af bygninger (grundfos.com)